GRATIS FRAGT på alle ordrer over DKK 500,- Gælder til nærmeste GLS Pakkeshop.

Før du indsender:

Er dit manuskript klar til at blive vurderet?

Gennemgå venligst dit manuskript med nedenstående principper in mente – lad os bruge hinandens tid på en optimal måde.

– Er teksten levende?
– Flyder teksten frit?
– Er teksten inspirerende at læse?
– Griber teksten læseren fra første linje?
– Brænder værket af nødvendighed?

Hvordan bliver dit manuskript antaget til udgivelse?

Forlaget Facet udvælger manuskripter, som passer bedst til forlagets aktuelle udgivelsesprogram, og som er af høj kvalitet.

Du kan forbedre dit manuskripts mulighed for at komme i betragtning til en udgivelse, hvis du følger anvisningerne her på siden.

Hvornår kan du forvente svar?

Vi tilstræber at svare på tilsendte manuskripter hurtigst muligt.

Normalt svarer vi inden for 8 uger, men i perioder har vi mange manuskripter til gennemsyn, og må derfor erkende, at 8 uger ikke altid er nok. Kontakt os gerne, hvis du ikke har hørt fra os inden for 8 uger.

Returneres tilsendte manuskripter?

Husk at gemme kopier af indsendt materiale. Tilsendte manuskripter returneres ikke.

Er der krav til format?

Benyt venligst følgende indstillinger ved indsendelse af manuskripter til Facet:

– Skrifttype: Times New Roman.
– Skriftstørrelse: 12 punkt.
– Linjeafstand: 1,5.
– Margin: 2,5 cm top og bund. 2,5 cm højre og venstre.
– Venstrejusteret tekst.
– Sidenummerering.
– Ingen spalter eller tabeller.

Andre krav?

– Tabulator foran direkte tale (ikke mellemrum).
– Direkte tale angives med anførselstegn: “Sikke en dag,” siger hun.
– Tegnsætning angives inden for anførselstegn: “Hvad siger du?”.

Vi forventer, at du gør dig umage med retskrivningen og benytter et nutidigt, letforståeligt og varieret sprog.

Indsend dit manuskript

Hvis du har spørgsmål vedr. indsendelse af manuskripter, kan du kontakte os her.

Send venligst et kort resumé af dit værk med oplysninger om genre og målgruppe på redaktionens e-mail. Vedhæft gerne hele manuskriptet.

Indsend dit manuskript til:

Forlaget Facet
Redaktionen
Lille Madsegade 33
3300 Rønne

Hvad er vi på udkig efter?

Facet er på udkig efter manuskripter af høj kvalitet, som passer ind i vores aktuelle udgivelsesprogram.

For yderligere information kontakt os.

Hvad vil vi vide om dig?

Husk at vedlægge enkelte oplysninger om dig selv, herunder navn, adresse, e-mail og telefonnummer, så vi kan komme i kontakt med dig.

Vi foretrækker at du ikke sender manuskriptet til andre forlag, mens vi læser det.

Opdaterer…
  • Ingen varer i kurven.