Blodets bånd – Morika 3

DKK 199,00

Af Sidsel Sander Mittet.
Artwork og typografisk design: Breth Design v/Mette Breth Klausen.
Facet 2016.
1. udgave, 1. oplag.
330 sider.
Blodets bånd er tredje bog i trilogien Morika.

Blodets bånd – Morika 3

Korau, Eshri og deres venner har slået Oryndro i Makan og reddet Aubr, men krigen er langt fra overstået. Selvom hilaer og morikanere nu kæmper side om side, er deres forenede styrker ikke nok.

Hvis de skal vinde krigen, må anderledes kræfter i spil. Alt har sin pris, men de er nødt til at gå videre på trods af store personlige omkostninger.

Samtidig kaster historien sin skygge ind over flokken, og snart må de sande, at det er nødvendigt at konfrontere fortiden for at vinde fremtiden.

Blodets bånd er tredje bog i trilogien Morika.

Læs også: “Rent blod – Morika #1” og “Vildhunden & Panteren – Morika #2“.

Sagt om trilogien Morika:

“Den fynske forfatter (Sidsel Sander Mittet, red.) mestrer – på samme måde som i J. K. Rowlings bøger om Harry Potter – at få sin historie til at gå op i en højere enhed.”
Mette Pørtner Jensen, Fyens Stiftstidende.

★★★★★
“Det har været et fuldstændigt mind-blowing eventyr, og der er ingen vej tilbage: Jeg er Morika-fan! Det er helt underligt at tænke på, at det bare er en helt almindelig forfatter, som står bag. Jeg tror det er en troldmand af en slags…”
Luna, lunaskaffekrog.blogspot.dk.

★★★★★
“Til alle fantasyelskere derude, er her et virkelig godt bud på årets serie – da den byder på meget mere end blot en gennemtænkt og velfungerende historie. Jeg vil tænke tilbage på de tre bøger med en varm følelse om hjertet og samtidig begræde at der ikke kommer mere. Tak for oplevelsen og for at jeg ikke fik ret!”
Line Dalbro, forestillingomparadis.blogspot.dk.

“En vild, meningsfuld og romantisk fortælling”
Fra DBCs lektørudtalelse.

“Der er alt det, der skal til for at få sådan en historie til at fungere. Men der er også noget mere. Et nyt krydderi” … ”Historien er godt skruet sammen og godt skrevet.”
Vibe Termansen, Weekendavisen.

★★★★★
”Jeg kan slet ikke bære at slippe universet og karaktererne, og det faktum, at der kun er én bog tilbage i serien, får mig til at holde vejret. Jeg er SÅ spændt, og serien har nærmest fået ”Skammerens Datter”-status i mit læseliv, hvilket er et ret højt niveau.” … ”Sidsel Sander Mittet formår virkelig at skabe et helt gennemført univers, og jeg elsker alle detaljerne i det. Jeg vil have mere og det kan ikke gå hurtigt nok!”
Rikke Simonsen, flyvmedmig.dk.

★★★★★★
”Morika-serien har virkelig taget bogbloggerverden med storm, siden første bind udkom med ’Rent Blod’ og det er virkelig forståeligt. ’Rent Blod’ er en fantastisk bog, og nu er 2’eren så allerede klar, og jeg kan godt love jer for, at det ikke er nogen kedelige brobyggende 2’er. Nej ’Vildhunden og panteren’ var faktisk endnu bedre end ’Rent Blod’.”
Karin Hald, karinhald.blogspot.dk.

★★★★★
”Jeg er vild med forfatterens take på det klassiske fantasyplot. Jeg synes det er lykkedes for hende i flot stil at ruske op i de mange klicheer og har formået at fortælle en aktionfyldt og gennemtænkt historie, der godt nok foregår i et fantasyunivers, men som viser tankevækkende paralleller til forholdene i verden omkring os.”
Birgitte Bach, bachsbooks.blogspot.dk.

★★★★★
”’Vildhunden & Panteren’ var forfærdeligt nervepirrende og jeg havde utallige af gange lyst til at holde mig selv for øjnene, fordi jeg simpelthen ikke kunne håndtere handlingen, men samtidig var jeg bare nødt til, at læse videre og få klarhed!
Malene Hulgaard, wondrousbibliophile.blogspot.dk.

★★★★★
”Jeg bliver mere og mere vild med dette univers, fordi den udover at fortælle en historie, også tager tabuer og fordomme op, som er så vigtigt at få snakket om, så vi lærer at acceptere folk som de er.”
Anne Mette Bach Jeppesen, deungesord.dk.

Vægt 500 g

Der er ikke nogle anmeldelser endnu.

Vær den første til at anmelde “Blodets bånd – Morika 3”

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opdaterer…
  • Ingen produkter i kurven.