GRATIS FRAGT på alle ordrer over DKK 500,- Gælder til nærmeste GLS Pakkeshop.

Hjerteskoven

kr. 49,00

Af Tina Mikkelsen
1. udgave, 1. oplag
116 sider
LIX: 22
Facet 2010
Illustreret i farver af Lilian Brøgger

Ikke på lager

Læs bogens første kapitler gratis her »

 

Hjerteskoven er en fantastisk fortælling, som kan læses af børn i alderen 9-12 år, men den er også velegnet til højtlæsning og til at indgå i samtale om det svære emne: børns sorg over at deres voksne strides.

 

Lilis forældre skændes.

 

Først går katten hjemmefra. Så går Lili.
Ud for at lede efter katten. Og for at finde Hjerteskoven.

 

Undervejs møder hun Glenn, Karl-Otto, Duddi, Prins, Selius og en dreng med meget blå øjne.

 

Hun tænkte på, hvad det der Hjerteskoven var for noget. Så gik hun tilbage til køkkenet og tømte skoletasken for bøger og beskeder, som ikke længere var til nogen nytte.

 

Den nye blyant glimtede. Den kunne skrive
både rødt og sort. Lili tog den op og svingede den i luften som en tryllestav. Så smed hun den tilbage sammen med en lille blok og bunken af tegninger.

 

Blyanten var altid god at have på sig.
Sølvpapirsklumpen lagde hun også i tasken,
og en dåse makrel, til hvis hun blev sulten
undervejs.

 

Hent pressemeddelelsen her »

 

[hr]Pressen skriver:
Tina Mikkelsens historie er original og pigen Lili, der balancerer mellem trods og tårer er et godt bekendtskab. Sproget er blomstrende’ … ‘Lilian Brøggers tegninger er lige så renhjertede som handlingen.
Steffen Larsen, Politiken

 

Det er en meget fin debut, Tina Mikkelsen har begået, og Lilian Brøggers kendte streg står meget fint til historien. Det gennemarbejdede digteriske sprog er i øjenhøjde med de 8-10 årige og en forælder, som evt. læser med. Tina Mikkelsen har fundet sin egen originalitet i den gamle fortælling om det forsvarsløse barn, som kun har tro, håb og kærlighed som våben, men som overvinder sin egen frygt. Vi møder også talende dyr og en gris i smoking. Surrealistiske optrin som i ’Alice in Wonderland’.

 

5 ud af 6 stjerner
Ørestad avis

 

Historien er fint skrevet og dejligt illustreret af Lillian Brøgger. Den er fuld at lag og symboler. Det er ikke en man sådan lige drøner i gennem, klapper sammen og siger godnat. Den kan med fordel læses flere gange og snakkes om – og det er jo godt.
Susan von Magius, Fortællingen.dk

 

“Hjerteskoven” er en meget fin debut, og Lilian Brøggers dejlige streger står selvfølgelig fint til Tine Mikkelsens historie og sproglige tone.
Bent Rasmussen, redaktør af fagbladet Skolebiblioteket

 

… med en litteraturpædagogik, der giver god plads til læsernes undren, vil der være meget at hente i denne bog for de elever, der skal blive klogere på livet og litteraturen i folkeskolens 4.-5. klasse. Det kan blive en kærkommen lejlighed til – i trygge, fiktive rammer – at få talt om, hvor svært det kan være, når ens voksne bekriger hinanden.
Mette Bechmann Westergaard, Folkeskolen.dk

Vægt 500 g

Der er endnu ikke nogle anmeldelser.

Tilføj en anmeldelse af varen

Vær den første til at anmelde “Hjerteskoven”

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Varenummer (SKU): 9788792366368 Kategorier: ,
Opdaterer…
  • Ingen varer i kurven.