Af Ulla Thøgersen.
Artwork: Peter Nielsen.
Facet 2016.
1. udgave, 1. oplag.
163 sider.
Mille og Pernille er begge 11 år. De er bedste veninder og spiller på samme håndboldhold.
I sommerferien skal deres hold spille Summer Cup i Sverige. Mille tæller dagene ned. Hun glæder sig til at være sammen med Pernille, David og Patrick en hel uge, spise svensk slik og vinde en masse håndboldkampe.
Men alt går ikke som Mille forestiller sig, da Pernille opdager en hemmelighed. Og både deres venskab og holdets sammenhold bliver sat på prøve.
En fortælling om håndbold, venskab og sammenhold.
“En for alle, alle for en” er anden bog i serien om Mille & Pernille.
Pressen skriver:
Sagt om serien Mille & Pernille:
“Hvis du selv spiller U12-14, vil du leve dig fuldstændig ind i stemningen og forventningerne til en weekend med kampe, overnatning og fest med de andre hold.” … “Men denne bog kan mere: Den rummer også en lille krimihistorie, som giver læseren et kort og intenst afbræk fra det pigeunivers, der ellers fylder siderne, og den kombination er god.”
Stine Reinholdt Hansen, Weekendavisen.
“Bogen handler ikke kun om håndbold, men også veninder og kærester.” … “et godt indblik i 11-årige pigers liv og følelser, og man bliver revet med af spændingen i hallen op til håndboldkampen.” … “En ny god serie”
Fra DBCs lektørudtalelse.
“Jeg synes, at elleve år er en god alder til at læse bogen. Bogen er rimelig letlæst med et lixtal på 21 og er nem at forstå. Derfor kunne man nok også læse den som 10-årig. Jeg synes det er en god bog og fik læst den ret hurtigt.”
Signe Pedersen, 11 år, bogblogger.dk.
“Ulla Thøgersen skriver sig fuldstændigt ind i, hvordan det er at være 10 år og bare elske håndbold og alle de herligheder, der følger med i form af turneringer, vigtige kampe og det at være en del af noget større.”
Lotte Kiærskou, tidligere håndboldspiller på det danske landshold og dobbelt OL-guldvinder.
Vægt | 500 g |
---|
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.