Kvastirs Ravne – Lustriens Pagt 1

Kvastirs Ravne – Lustriens Pagt 1

I Nord de glemmer, hvad det lovede betød
en kiim er født til den samme død

Således synger Kvastir profetisk den nat, hvor mørket bryder igennem. Nidas verden splintres, da hendes nærmeste ven, Sorya, rives bort af Sjæleæderen og trækkes ind i Skyggeverdenens dyb.

Rejsen gennem Lustriens endeløse skove og den nådesløse ødemark tvinger Nida til at aktivere de kampfærdigheder og helende kræfter, som klosteret Vestrilis har vogtet over i århundreder. Det bliver et udtærende kapløb mod tiden og de skruppelløse slavejægere fra Laktostan.

Samtidig tvinges musikanten Naardil til at lade det ubekymrede liv bag sig. I følgeskab med sin mester indleder han et kapløb mod slottet i Luus for at nå frem før præstestyrets hær. Hans elskede Alba og selve fundamentet under Lustrien trues af en invasion, der vil udrydde de gamle guder og lægge folket i lænker.

Kvastirs Ravne er en fortælling om tvetydige skæbner og umulige valg. Fra klanlederen Kanoch, der har ofret sin sjæl for frihed, til den talende ørn Ghiste og den mytologiske Kvastir selv. Her står de moralske dilemmaer i kø, og i krigens skygge har godheden trange kår.

Uddrag fra bogen

Kan du bevæge dig tættere på og lade mig låne dine ører og øjne? spurgte Nida i sit indre.
Hun hviskede til de andre, hvad hun havde tænkt sig. Kratosch åbnede sit sind for hende, gjorde sig lav og begyndte at snige sig frem mod lejren. Nida var for første gang ét med ulvens væsen. Verden, som hun kendte den, blev et sammensurium af sanseindtryk. Ulvens stærke krop, poterne i den fugtige skovbund og fornemmelsen af det våde græs mod maven. Hele tiden mærkede hun ulveflokken et sted i ulvens sind. Et kort øjeblik dukkede billedet af en hvid hunulv op. Kratosch beroligede den hvide ulv, som hed Lien, og bad hende holde flokken tilbage. Nida kunne med sin ulvehørelse høre, hvordan hendes egne venner larmende hviskede bagved, og hun skulle lige til at tysse på dem, før hun huskede sin skikkelse. Lugtene var overvældende. Værst var det, at hun kunne lugte sig selv og de andre.
Lugter vi virkelig så grimt, Kratosch? spurgte hun.
Dem i lejren lugter langt værre, bare vent, svarede ulven i hendes sind.

Om forfatteren

Peter Mensink (f. 1961) debuterer med Kvastirs Ravne, det første bind i den episke serie Lustriens Pagt. Med en baggrund i musik, kunst og pædagogisk ledelse trækker han på et langt arbejdslivs indsigt i menneskelige relationer og magtstrukturer. Værket er både en hyldest til den klassiske highfantasy og en moderne undersøgelse af de grundlæggende livsvilkår, der definerer os som mennesker.