Sanjategnet
af Majbrit Ravnholt Cramer
Facet 2024.
1. udgave, 1. oplag.
354 sider, hardcover.
Om halsen bærer Bue en nøgle af ben. Et sanjategn, der i hans verden viser, at evnen har afsløret sig i ham. Men han forstår ikke at styre sine kræfter og kommer ved et uheld til at dræbe sin onkel.
I nutidens Danmark er en seriemorder på fri fod. En såkaldt copycat, der benytter samme fremgangsmåde som en seriemorder tilbage i 1800-tallet. Fælles for ofrene er, at de alle kort før deres død har påstået at være udødelige. Ligene bliver desuden altid fundet med et sanjategn om halsen.
I Den Gamle By i Århus mener museumsdirektøren, at nutidens morder er den samme som dengang. En udødelig, der slår andre udødelige ihjel.
Agnete, hvis far er et af ofrene, ved ikke, hvad hun skal tro. Snart må hun dog sande, at Den Gamle By i Århus ikke er, hvad den giver sig ud for at være. Museets hemmeligheder snævrer sig ind omkring hende, og inden længe kastes hun ud i et kapløb mod tiden for at standse morderen.
Sanjategnet er en enkeltstående fantasykrimi, der handler om angsten for døden og den menneskelige overlevelsesdrift, der følger med. Det er en historie om at ville kontrollere døden, der alligevel indhenter os alle til sidst. Men hvad ville der ske, hvis den ikke gjorde?
Sanjategnet er en plotdrevet fortælling, der kredser om dødens dobbelthed. Kan vi leve uden døden i hælene og samtidig sætte pris på livet? Eller er det i sidste ende døden selv, der giver livet værdi?
Læs begyndelsen på Sanjategnet gratis (PDF-fil)
“Jeg nød den helt vildt meget!”
Troldspejlet
⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
““Sanjategnet” var helt fænomenal. Charmerende, dybdegående og morderisk, ulig noget dansk litteratur jeg har læst.”
Ida Maria Mortensen, voresbogreol.dk
⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
“Hvis du skal læse en fantasybog i år, så lad det være Sanjategnet. Det vil du ikke fortryde. Den største anbefaling herfra.”
Else Leegaard Flamsted, @bogstoettenelfie
⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
“Sanjategnet er imponerende mindblowing”
Bogormens Verden, @bogormens_verden
⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
“Kan bare sige om du er til fantasy eller ej, så læs den her den er klart i kategori som årets fantasy for os.”
Mor_datter_bogdragerne, @mor_datter_bogdragerne
“Spændende, velskrevet … godt fundet på, godt fortalt … Skiftene mellem fortid, nutid, virkelighed og fantasy fungerer rigtig fint og skaber god dynamik i fortællingen.”
Fra DBCs Lektørudtalelse.
Vægt | 700 g |
---|
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.